Affald

Kære beboere

Sørg altid for at putte affald i poser og lukke poserne forsvarligt inden affald smides i affaldsskakterne.
Så kan vi sammen undgå svineri omkring affaldsindkastene og ved skraldespandene, hvor affaldet ender.

Husk også, at der er særlige containere til papir, pap, metal, batterier mv. i gården ved SuperBrugsen.

På forhånd tak.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Adgang til lejligheder, Nordre Frihavnsgade 24

Elektrikeren har behov for adgang til alle lejligheder i opgangen i forbindelse med fejlsøgning og reparation af dørtelefonen.
Elektrikerbesøget finder sted fredag den 9. december 2016 i tidsrummet 7.30-9.30.

Hvis du/I ikke har mulighed for at være hjemme i dette tidsrum, kan nøgle afleveres til:
Mads Jespersen
Nordre Frihavnsgade 24, 3. sal, dør 3

Hvis ikke elektrikeren får adgang til lejligheden denne morgen, vil lejligheden selv skulle betale for et ekstra besøg, da reparation af dørtelefonen kræver adgang til alle lejligheder – også selvom du/I ikke har problemer med dørtelefonen.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Oprydning klaret

Der er nu blevet ryddet op både på Nordre Frihavnsgade 24 og Petersborgvej 6. Bestyrelsen håber alle beboere sætter pris på de mere ordnede forhold, og vil hjælpe til at holde områderne ryddede fremover.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Oprydning

Til dem, der har opmagasineret ting og sager uden for eget depotrum, skal det oplyses, at disse ting skal fjernes indenfor 30 dage fra dags dato.
Hvis ikke de er fjernet, vil bestyrelsen herefter se til, at de bliver fjernet.

I øvrigt minder bestyrelsen alle beboere om, at der ikke må opmagasineres ting uden for eget depotrum, samt at der på svalegange og trappeopgange skal være fri passage.
Bortskaffelse af ting fra disse områder er dyrt for foreningen og således en økonomisk udgift for hver enkel beboer.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Ny internet/TV løsning

Internet

Arbejdet med internettet er nu færdigt og beboere kan tilmelde sig
en forbindelse på andels.net. Husk at påføre hvilken startdato der
ønskes. Har man tilmeldt sig inden 1. februar 2016, har man kunnet overgå til Andels.net fra 1. februar 2016.

TV

Grundet vilkårene for opsigelse i den eksisterende kontrakt med Yousee TV dateret 1989, forventer Bestyrelsen at den ny TV løsning hos Andels.net først ibrugtages fra 1. juli 2016.

Andels.net vil dog færdiggøre monteringen af TV-udtag jvf. varslingsopslaget. Såfremt man ikke har benyttet sig af tilbuddet fra Andels.net, kan man med fordel hyre egen elektriker til at stå for afslutning/monteringen af TV-udtaget. Andels.net leverer ikke indfræsning af kabel i væg.

Til reference er her seneste TV og Internet informationsbrev fra Andels.net. Information vedrørende kabling af tv stik_Nordre Frihavnsgade 24_Petersborgvej 6

Ny internet/TV løsning

Andels.net påbegyndte her i December installation af den ny internet og TV løsning. Vi forventer at løsningen er klar til brug når alt er færdiggjort inden udgangen af Januar.

Andels.nets montør skal have adgang til lejlighederne for gennemboring af nyt antennekabel til TV løsningen. Andels.net vil skriftligt varsle hver enkelt lejlighed herom 7 dage forinden. Nærmere information vil fremgå af den pågældende skrivelse fra Andels.net.

Der vil løbende blive opdateret her på hjemmesiden om fremskridt og der vil blive opsat information i opgangene om hvordan man skal forholde sig som beboer. Først og fremmest skal man til at vælge TV kanaler og Internet hastighed. Det anbefales at man allerede nu danner sig et overblik over udvalget af TV kanaler på osterbroantenneforening.dk og hastighed for internetforbindelsen på andels.net.

En mindre opdatering

Her er en lille opdatering og nuværende og kommende opgaver som vil blive løst i ejerforeningen.

Der vil snart(7. Juli) være en ekstraordinær generalforsamling hvor vi skal tage stilling til skift fra Yousee til Andels.net – noget som jeg håber mange fra ejerforeningen vil deltage i.

Der er kommet nummerskilt på døren på Petersborgvej 6 så nu burde alle kunne finde frem til den rette opgang.

Bænkene i haven vil snart få en kærlig hånd med nye brædder så man kan bruge dem til sommeraktiviteter(forudsat at der selvfølgelig kommer en sommer)

Den sammenstyrtede kloak foran Petersborgvej 6 vil inden længe blive gravet op og ordnet således at der igen er et fungerende afløb.

Graffiti på “kælder” døren samt skraldelågen på Petersborgvej 6 er fjernet, og firmaet adviseret om at holde bedre øje med det således at der ikke går så lang tid inden det fjernes.

Der vil blive undersøgt om muligheden for at opsætte en låge ved haven på Petersborgvej 6 således at det kun er ejendommens beboer der kan benytte haven og ikke andre udefra kommende såsom hundeluftere etc.

Jeg ønsker alle en rigtig god sommer !

Porten ved Petersborgvej 6

Som skrevet i overskriften så har SuperBrugsen’s vareleverandører Onsdag d. 4/2 fået grundigt ram på porten.

De rette autoriteter er allerede kontaktet og jeg håber på en udbedring i meget nær fremtid.

Et lille billede af skaden

SuperBrugsens leverandør skade

SuperBrugsens leverandør skade