Kære beboere
Bestyrelsen vil gerne informere om de forhold, der førte til, at ejerforeningen på generalforsamlingen i 2016 besluttede at være imod en fælles gårdhave:
- Midtpunktet for gårdhaven er tiltænkt at være taget oven på SuperBrugsen. Vi er bekymrede for, hvad det vil betyde for tagets holdbarhed. Hvis taget går i stykker, vil det være vores ejerforenings ansvar at udbedre og betale for dette.
- Løsningen med fælles gårdhave på et tag er uprøvet. Så kommunen vil ikke udtale sig om hverken holdbarhed af gårdhaven eller budget for gårdhavens løbende drift, som også skal finansieres af os. Økonomien er således meget usikker.
- For lejlighederne på 1. sal vil der komme offentlig gårdhave lige op ad lejlighederne med de gener omkring indblik og risiko for indbrud det medfører. I hvert fald for Nordre Frihavnsgade, muligvis også for Petersborgvej.
- Vores ejendomme er ikke indrettet særlig godt mht. adgang til gårdhaven, da man først skal ud på gaden og dernæst ind i gårdhaven gennem port. Det vil besværliggøre brug af gårdhaven.
- Bekymring omkring øget larm fra gården. I dag fungerer gården som “megafon”, når der er aktivitet i gården. Vi er bekymrede for, at hvis al aktivitet flyttes op på taget på SuperBrugsen, så vil lydgenerne blive større.
Derudover har kommunen efterfølgende gjort opmærksom på, at de forlanger, at taget på SuperBrugsen udskiftes, inden en eventuel gårdhave kan etableres. Det er en udgift, som vores ejerforening skal betale alene. Kommunen skønner udgiften til over 3 mio. kr.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen